Interview videoen er måske den mest klassiske video et firma kan lave. Det er også en af de nemmeste at komme i gang med. Det kræver egentligt bare at du har et budskab du gerne vil ud med. Der er egentligt to typer af interview som du kan bruge.

 

Den første er det forberedte interview. Det betyder, at du ved hvilke spørgsmål der kommer og du kan forberede dig med gode velovervejede svar. Du kan bruge denne tilgang hvis du har et budskab du gerne vil ud med, og du syntes det virker for stift, bare at stille dig op på en talerstol. Ved at briefe intervieweren med spørgsmål, dvs. lave dem selv, er du sikker på at spørgsmålene følger den retning du gerne vil have, og du er sikker på at der ikke bliver glemt noget.

 

Den anden måde er det uforberedte interview. Her er det ofte intervieweren der har forberedt en række spørgsmål for at kunne afdække en historie som hun arbejder på. Det giver ofte nogle mere levende interviews hvor intervieweren deltager som sparingspartner, og mødeleder. For dig der skal interviewes er der en ekstra udfordring i dette da du ikke ved i hvilken retning interviewet kommer til at tage dig. Vi har alle sammen set politikkere der kommer til at blive ophidset over en spørgerække fra en snedig journalist, og fra journalistens synspunkt, så er det ”godt tv”, men det er ikke nødvendigvis specielt behageligt eller fordrende for budskabet der skal kommunikeres. Da du selv står for distributionen af videoen efterfølgende, så er risikoen for komme galt af sted med denne form for interview teknik ikke så stor.

 

De to ovenstående eksempler belyser primært hvordan du bliver interviewet, men der findes andre måder at bruge denne video teknik. Du kan interviewe dine kunder eller ansatte. Hvis vi tager kunderne først, så kan du spørge dem om alle de ting du normalt spørger dem om i en kundetilfredshedsundersøgelse, men denne gang gør du det på video. På den måde kan du opsamle viden om områder hvor du kan forbedre dig, og du kan vise nye kunder og eksisterende kunder at du tager deres bekymringer og ros seriøst, så du bliver bedre til at gøre de ting du ikke gør godt nu, og rigtig god til det du gør godt.

 

Dine ansatte kan du også interviewe på video. Du skal bare sikre dig at de er enige i at videoen bliver brugt i sammenhæng med firmaet. Det er jo lidt interessant hvis de skifter job inden for samme branche, men stadig fremhæver dit produkt som verdens bedste. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det er vigtigt at du har overvejet det på forhånd, så du kan besvarer spørgsmål og forventningsafstemme. Dine ansatte kan bruges til at fortælle om dine produkter, dels naturligvis om hvor gode de er, men også fortælle om hvor meget arbejde og kærlighed og omhyggelighed der går ind i at lave hvert enkelt produkt. Det kan hjælpe din salgsafdeling med at forklarer prisen, og drive diskussionen over på features og fordele ved netop jeres produkt.

 

En klassisk video er personen der laver kvalitetssikringen til sidst i forløbet, og sætter sin underskrift på at produktet er testet og virker efter hensigten. Det er en af de mest effektive metoder til at kommunikere troværdighed, og tryghed overfor slutkunden. Det betyder bare mere at der er et ansigt på end hvis det bare er et kvalitetsstempel.

 

Vi kommer helt sikkert til at tale mere om interviews i video som en teknik i senere afsnit, men for nu syntes jeg i skulle tage og prøve at lave en video. Bare brug en smartphone som kamera, ikke noget stort setup, bare prøv det og kom i gang.

Denne artikkel blev første gang offentliggjort under overskriften Interview til crowdfunding den 11. oktober 2017 på denne adresse https://crowdfundingguide.dk/interview-til-crowdfunding-326/. Den handler om

Interview videoen er måske den mest klassiske video et firma kan lave. Det er også en af de nemmeste at komme i gang med. Det kræver egentligt bare at du har et budskab du gerne vil ud med. Der er […]

. Læs mere om holdet bag på Rosalle & Philipson.